Energioptimering i din virksomhed
Spar energi med bygningsautomation (BMS/CTS)
Der er mange muligheder for energioptimering, og bygningsautomation er en af dem. Hos HBO Solutions hjælper vi kunder i hovedstadsområdet, Nordsjælland og hele Sjælland fra vores base i København N.
Implementering af bygningsautomation er et vigtigt tiltag i forbindelse med andre energirenoveringer, og man kan i visse tilfælde opnå store besparelser.
Mulighederne er mange, når man skal optimere sit energiforbrug – der er bl.a. mulighed for udskiftning af AC-motorer i ventilationssystemer til EC-motorer, implementering af varmegenvindingssystemer, udskiftning af gamle lyskilder til LED, eller opsætning af varmepumper. Men fælles for dem alle er, at der kan være yderligere penge at spare ved at styre systemerne intelligent ved hjælp af bygningsautomation.
Et BMS/CTS-system kan i mange tilfælde indstilles til at reducere luftmængden i ventilationssystemet ved at styre efter CO2-niveauet i lokalet samt lukke driften ned om natten og i weekenderne.
En reduktion af luftmængden på 20 procent kan medføre en besparelse på op mod 40 procent af systemets energiforbrug. Samtidig kan man med korrekt regulering af varmesystemet spare på energiforbruget ved at skrue ned for temperaturen om aftenen og i weekenderne.
Ved at sænke temperaturen 1 grad kan man spare 5 procent af energiforbruget. Tilstedeværelsesregulering med et BMS-system kan reducere energiforbruget markant, da både lys, varme og ventilation kan reguleres efter den aktuelle aktivitet.
Andre fordele ved energioptimering (NEB.)
Energioptimering ved hjælp af bygningsautomation medbringer ofte også andre fordele end den økonomiske gevinst, så som bedre indeklima, lavere vedligeholdelsesomkostninger eller forbedret konkurrenceevne, da virksomheden får en grønnere profil.
Disse fordele kaldes også NEB (Non Energy Benefits) og kan i nogen tilfælde have større betydning end selve energibesparelsen. Fordelene kan være af stor betydning, når det skal besluttes, om et energitiltag skal gennemføres, men kan være svære at gennemskue. Vi tager gerne et besøg for at se, hvilke fordele der kan være i jeres tilfælde.
Økonomi
De fleste energirenoveringsprojekter vurderes efter den simple tilbagebetalingstid og kan være en begrænsende faktor, grundet investeringens størrelse. Den simple tilbagebetalingstid er et udtryk for, hvornår investeringen går i nul, men ikke et udtryk for hvor fordelagtig investeringen er på den lange bane, både for NEB, økonomien og klimaet. Derfor mener vi, at det er vigtigt at kigge på det samlede billede, når man skal vurdere en energirenoverings rentabilitet. Hvis den simple tilbagebetalingstid stadig har højeste prioritet, er der forskellige alternativer for at forbedre denne. Energistyrelsen giver tilskud til energispareprojekter, hvor det er muligt at få tilskud på op til 50% af omkostningerne. https://sparenergi.dk/erhverv/vaerktojer/tilskud
Energistyrelsen åbningsdatoer for ansøgninger til puljen.
- 4. – 18. januar
- 15. februar – 1. marts
- 29. marts – 12. april
- 31. maj – 14. juni
- 30. august – 13. september
Det er også muligt at lave et erhvervslån hos vores samarbejdspartner Kompasbank, hvor energibesparelsen kan være med til at tilbagebetale lånet. På den måde kræver energirenoveringen ikke en stor startinvestering, og de årlige udgifter vil kunne holdes på nogenlunde samme niveau, indtil investeringen er betalt af. https://www.kompasbank.dk/
Vi håber hos HBO Solutions, at disse alternativer vil være med til at få flere virksomheder med i kampen om et mere bæredygtigt erhvervsliv i Danmark.
Tag kontakt til os, hvis I vil vide mere.
Skal vi tage en snak?
Udfyld nedenstående formular og vi kontakter dig. Vi ser frem til at snakke med dig.
Instrumenter
Hos HBO Solutions producerer og forhandler vi et bredt udvalg af digitale instrumenter.